Sara Maitsland

At tale sammen.. lettere sagt end gjort. En meningsfuld samtale kræver mod!

Vi kender det nok alle sammen.. Der blir snakket og snakket, men egentlig ikke rigtig om noget.. Lidt om vind og vejr, lidt om job og de nye istandsættelser i hjemmet.. Det kommer ikke dybere.. Der forbliver en afstand af en såkaldt "høflighed", som for nogle føles som ligegyldighed.

Ofte sidder folk og savner noget at tale om, men det kommer ikke rigtig længere.. Nogle vænner sig blot til det, andre får lyst til at skrige! Nogle mennesker holder sig bevidst til facaden og andre ved bare ikke om man kan tillade sig at grave dybere..

Men hvad kan mon kurere kedsomheden?

Enkelte gange er der nogle der vader ind med spørgsmål, interesse og nysgerrighed, men det giver også nogle smæk over snuden og enkelte blik der skriger "vig bort!"

Det kan være noget af en udfordring at få de personlige, meningsfulde samtaler på bordet..

Det kræver mod at være nysgerrige på hinanden.. Det kan resultere i en afvisning, men ofte er det risikoen værd og kan resultere i at man kommer tættere på hinanden.

Nysgerrigheden på individet foran os, skal selvfølgelig serveres med respekt og rummelighed.

Men flere end man lige tror, er bange for at åbne sig.. Kradse i den blank-polerede facade.. Og når de ikke tør åbne sig, kan man så tillade sig at spørge den anden vej?? Ikke alle føler at det er tilladt.. Nogle er bange for at spørgsmålene siger for meget om dem selv.. Andre er bange for at stille spørgsmål, fordi de ikke selv er gode til at lytte til svarene der medfølger.. Nogle har måske fået at vide at det er upassende at spørge eller dele for meget.. Nogle er ikke interesserede i andre end dem selv.. og andre igen er bange for at blive afvist eller kritiseret når de stiller spørgsmål.. Forskelligheden er stor og der er mange årsager til at vi handler som vi gør. Men hvor ville det være skønt og udviklende for samtalen og kommunikationen generelt, hvis vi kunne rykke os bare en smule ud af den magelige og velkendte comfort-zone og se hvor det ville bære os hen... 

Men én kan måske finde modet til at starte.. At turde være det sorte får der handler lidt anderledes end andre.. Der rykker lidt ved nogle folks grænser.. Ikke overskride, blot puffe lidt til dem... Mærke liiiidt mere end før.. sætte gang i samtale-udviklingen.

Det er nogle gange små baby-steps der skal til, hvis folk ikke et vant til at åbne sig.. Hvis ikke de er vant til at lytte, spørge og være interesserede i et andet menneske.

Det kræver lidt øvelse.

En god samtale kan ses som en energi-udveksling. Som oftest får man mest energi ved at blive lyttet til, men hvis svarene er konkrete og leveret med indlevelse, så kan lytteren også bibeholde sin energi.

Man skal huske at dét, at vise interesse, er et kompliment og respekt for et andet menneske, så det skal helst gå begge veje, for at den ene ikke bliver drænet for energi.

Er man rigtig modig, så kan man også bede om spørgsmål.. ja den anden part bliver måske lidt overrasket, men et lille wakeup-call skader ingen.. på denne måde italesætter du blot at de ikke skal være nervøse for at stille dig dybere spørgsmål og at det endda ville glæde dig.

Ved ønsket om en dybere samtale kan det være en icebreaker, hvis vi også deler noget om os selv, dvs afslører noget om os selv som menneske, så folk omkring kan spejle sig.. Så har begge parter kradset lidt i facaden.

Det er hér samtalerne bliver interessante og mere meningsfulde.

Det skal ikke tolkes som at snage, men et ønske om at lære den anden bedre at kende.. At den anden part rent faktisk er værd at interessere sig for.

At være nysgerrige på hinanden, er udviklende både for venskaber og parforhold.. Ja rent faktisk alle relationer! Så tag chancen og kast et dybere emne på bordet end blot leverpostej, pynt det med varme og rummelighed, så folk ikke tror de skal til at præstere med et "korrekt svar".. Det er jo blot deres sandhed og mening, ikke nødvendigvis din.. Hurra for forskelligheden!

Vær modig, åbensindet og nyd at lære et andet menneske at kende, på en anderledes og dybere måde.

- Af Sara Maitsland

http://www.sara-maitsland.dk

Flirt vs. utroskab -Hvor går grænsen til julefrokosten?! 

Rigtig mange kender det.. Julefrokosterne står for døren og der er mulige flirts i luften.

Nogle glæder sig, nogle mærker et stik af jalousi og andre frygter at nu skal parforholdet stå sin prøve. GYS!

Men er det overhovedet selve julefrokosten der er så farlig? Måske er det egentlig fordi vi nu bliver konfronteret med, om vi har prioriteret rigtigt i tiden optil.. Havde vi nu ikke prioriteret fjernsynet så højt, arbejdet eller rengøringen, så havde partneren måske følt sig mere værdsat.. fået mere opmærksomhed.. Pokkers! Nu frygter vi måske for konsekvenserne..

Hungrer partneren efter den bekræftelse, vi ikke har formået at give dem i den seneste tid? Havde vi komplimenteret dem mere, krammet dem mere, kysset dem mere, prioriteret dem højere, så faldt de måske ikke for fristelsen derude? Er vores angst for julefrokosten derfor blot et tegn på, at vi ikke har gjort os umage nok? Maybe..

Det ved vi bedst selv.. Men så er det bare om at komme ind i kampen! Gøre en indsats allerede i dag, vise at vores partner betyder noget for os.. hvorfor give en anden chancen for at komme os i forkøbet?

Huske at sende vores partner godt af sted til festlighederne, med kys, opmærksomhed og kærlighed i erindringen.. der er jo ingen grund til at sende en sulten hund af sted på kødmarkedet, vel?

Overalt kan vi møde spændende energier og flirt, det er såvel i hverdagen som til fest. Flirt behøver slet ikke være et fy-ord, hvis blot man husker at have respekt for sin partner.

Der er jo helt klart forskel på en uskyldig legende flirt uden at have nogen decideret hensigt, og på at flirte med undertoner der viser en intim hensigt eller ønske om mere.

Men hvad er flirt og hvad er utroskab?

Utroskab kan være hvis man kysser med en anden.. andre mener at det først er utroskab hvis det involverer sex. De fleste tænker at det kræver noget fysisk kontakt at være utro, men ikke alle er enige.. en flirt på nettet.. dele intime tanker med andre.. Nogle kan flirte og kende grænsen, andre risikerer at lade sig rive med..

Men hvor går grænsen? Hvornår er man utro og hvornår gør man sin partner ked af det..? That´s the big question! Jeg skal ikke sidde her og gøre mig til dommer for hvor grænsen går, for den er meget forskellig fra person til person. Dog kan jeg stærkt anbefale at tage snakken om hvor grænsen går for jer.

Ofte vil svarene være hypotetiske, da man sjældent på forhånd kan vide hvordan man vil reagere, men det er også helt ok at genevaluere med tiden.. for måske ændres din holdning til visse ting. Men dét I kan gøre er, at tale om hvordan det føles for jer hver især lige nu.

Tag nogle eksempler op, jer to imellem og mærk efter..

Er det ok at din partner kalder en anden for søde ord?

Er det ok at din partner kysser en anden? Hvad med af samme køn? Med eller uden tungeberøring?

Er det ok at din partner har samleje med en anden?

Er det ok at din partner krammer længe med andre? Og hvad er længe?

Er det ok at din partner dyrker oralsex med en anden (i undersøgelser tyder det på, at mange ikke mener at dette er utroskab.. hvad mener du?)

Er det ok at din partner danser, måske tæt, med en anden? Hvor mange danse efter hinanden er ok?

Er det ok at din partner giver sin kollega et smæk i numsen når han/hun går forbi?

Er det ok at din partner sex-chatter med andre, så længe det ikke bliver fysisk?

Er det ok at din partner sidder og taler med den samme i flere timer til en fest?

..fortsæt selv listen.

Denne grænse-snak handler ikke om at lave en ”forbuds-liste”, det er en snak hvor man lærer hinandens grænser bedre at kende.. 

Vi har jo alle vores frie valg og kan handle som vi vil, men det er vigtigt at have i tankerne, at alt vi gør, kan have konsekvenser.

Hver en handling vi kaster os ud i her i livet, har en konsekvens.. er vi villige til at overskride partneres grænse og tillid, så må vi vide at det kan have sin pris, stor som lille. Det er et valg.

Ens partner har en grænse for hvad denne kan tolerere.. Dermed ikke sagt at der bliver lavet et decideret forbud, men at hvis du vælger at overskride dennes grænse, vil dette sikkert have en konsekvens der ikke gavner jeres parforhold. Måske vil partneren blive trist og trække sig fra dig i en periode .. måske var det lige dét, der gjorde at grænsen var nået og det fører til en skilsmisse.. hvem ved.. men hvordan skal vi vide hvor hinandens grænser går, hvis vi ikke tør tale om dette?!

Som sagt, så har vi jo alle forskellige grænser, da vi har forskellige ting med i bagagen. Vi kan ikke blot gå ud fra, at vi i et parforhold på forhånd, er enige om grænserne.. men vi kan forsøge at respektere dem så vidt muligt og ellers vælge at tage konsekvensen deraf.

Lad os tale med vores partner om, hvor dennes grænse går, så vi kan kigge hinanden i øjnene efter julefrokosten. Valget er selvfølgelig op til den enkelte. Tingene kan bare ikke gøres om.

Brug i stedet energien inde i parforholdet, i stedet for udenfor parforholdet. Hvis vi nu husker at flirte noget mere med vores partner i hverdagen, så er parforholdet fyldt op på denne front -så er fristelsen derude til julefrokosten nok lidt nemmere at modstå.

-Ønsk din partner god fornøjelse til festlighederne, send evt. en sød sms til partneren derhjemme midt på aftenen og glæd jer så til at flirte videre med hinanden når I kommer hjem igen ;-)

- Af Sara Maitsland

www.sara-maitsland.dk

Bliv bedre til at sige fra, stå ved egne behov og få mere energi:

Kan jeg tillade mig det..?? Ej, ej.. jeg burde nok bare følge de andre, det er nok bedre.. eller hvad?!.. Det kan til tider være svært at kommunikere sine behov ud til omverdenen på en respektfuld måde, for hvad vil de andre så tænke og sige om dig?! Det kan være en fordel at tænke på det som en win-win-situation. Der er større chancer for at du får opfyldt dine behov, samt at dine nærmeste slipper for at skulle være tankelæsere, hvis nu de havde lyst til at glæde dig.

Tænk på fordelene ved at udtrykke sig klart og at stå ved sig selv, i forhold til ulemperne ved ikke at gøre det.. Ja muligvis vil nogle blive irriterede over at du pludselig vil markere din mening, og ja det er egentlig ret nemt ikke at skulle tage ansvar selv.. men husk dernæst på, at mange også vil respektere dig for at have en mening og turde stå ved den, samt du ”risikerer” at få det du længe har hungret efter –det giver energi og selvrespekt. Tænk grundigt over, om det ikke ville være bedre, at blive elsket for den du er, end den du ikke er?! 

For at give udtryk for, hvad man ønsker og ikke ønsker i sit liv, er det nødvendigt, at man rent faktisk selv er bevidst om disse behov… ellers er det blot hen imod ”vækfra”. Man ved måske hvad man ikke vil have.. Men hvad er det så man ønsker?! Det handler om at mærke godt efter i sig selv, hvad det er man længes efter her i livet og turde sige det højt.

 Andre kan simpelthen miste tilliden til dig, hvis ikke de kan finde ud af hvad du i virkeligheden mener og står for. Det handler om at tage sig selv og sit liv alvorligt –Hvis ikke DU tager dig selv alvorligt, hvorfor skulle andre så gøre det?! 

Vi har alt for længe været i flinkeskolen og hvor har det lige ført os hen? Behagesyge er nærmest blevet en folkesygdom.. Vi søger de gode følelser som accept og anerkendelse kan give. Forsøger at undgå konflikter og uro, som nogle gange kan medføre dårlig stemning og svære følelser. I vores iver efter at please andre mennesker tilsidesætter vi egne behov.. men hvorfor er deres behov vigtigere end vores egne??? Vi vil blive suget for energi hvis kun vi følger andres behov.. at give og give uden at forlange noget igen. Tænk på et batteri der afgiver energi, mon ikke det trænger til opladning af og til? Jo.. Sådan fungerer vi mennesker også. Vi er ikke en uudtømmelig kilde af energi og ressourcer. Der skal fyldes på igen –og måden hvorpå vi får energi igen er forskellig fra person til person. Kun du selv ved hvordan du igen får energi –så vær opmærksom på at kommunikere det ud til din omgangskreds.. for hvordan skulle de ellers vide det? 

Tag ansvar for dig selv og egen livsglæde. Det handler om accept eller forandring, du bestemmer selv.. ;-)

- Af Sara Maitsland 

www.sara-maitsland.dk