Parterapeut Psykoterapeut Sexolog Parterapi Nordsjælland Helsinge Hillerød

Sara Maitsland

Blog

Blog

At tale sammen..Lettere sagt end gjort. En meningsfuld samtale kraever mod!

Posted on February 18, 2015 at 4:15 PM

At tale sammen.. lettere sagt end gjort. En meningsfuld samtale kræver mod!


Vi kender det nok alle sammen.. Der blir snakket og snakket, men egentlig ikke rigtig om noget.. Lidt om vind og vejr, lidt om job og de nye istandsættelser i hjemmet.. Det kommer ikke dybere.. Der forbliver en afstand af en såkaldt "høflighed", som for nogle føles som ligegyldighed.

Ofte sidder folk og savner noget at tale om, men det kommer ikke rigtig længere.. Nogle vænner sig blot til det, andre får lyst til at skrige! Nogle mennesker holder sig bevidst til facaden og andre ved bare ikke om man kan tillade sig at grave dybere..

Men hvad kan mon kurere kedsomheden?


Enkelte gange er der nogle der vader ind med spørgsmål, interesse og nysgerrighed, men det giver også nogle smæk over snuden og enkelte blik der skriger "vig bort!"

Det kan være noget af en udfordring at få de personlige, meningsfulde samtaler på bordet..

Det kræver mod at være nysgerrige på hinanden.. Det kan resultere i en afvisning, men ofte er det risikoen værd og kan resultere i at man kommer tættere på hinanden.

Nysgerrigheden på individet foran os, skal selvfølgelig serveres med respekt og rummelighed.

Men flere end man lige tror, er bange for at åbne sig.. Kradse i den blank-polerede facade.. Og når de ikke tør åbne sig, kan man så tillade sig at spørge den anden vej?? Ikke alle føler at det er tilladt.. Nogle er bange for at spørgsmålene siger for meget om dem selv.. Andre er bange for at stille spørgsmål, fordi de ikke selv er gode til at lytte til svarene der medfølger.. Nogle har måske fået at vide at det er upassende at spørge eller dele for meget.. Nogle er ikke interesserede i andre end dem selv.. og andre igen er bange for at blive afvist eller kritiseret når de stiller spørgsmål.. Forskelligheden er stor og der er mange årsager til at vi handler som vi gør. Men hvor ville det være skønt og udviklende for samtalen og kommunikationen generelt, hvis vi kunne rykke os bare en smule ud af den magelige og velkendte comfort-zone og se hvor det ville bære os hen... 


Men én kan måske finde modet til at starte.. At turde være det sorte får der handler lidt anderledes end andre.. Der rykker lidt ved nogle folks grænser.. Ikke overskride, blot puffe lidt til dem... Mærke liiiidt mere end før.. sætte gang i samtale-udviklingen.

Det er nogle gange små baby-steps der skal til, hvis folk ikke et vant til at åbne sig.. Hvis ikke de er vant til at lytte, spørge og være interesserede i et andet menneske.

Det kræver lidt øvelse.

En god samtale kan ses som en energi-udveksling. Som oftest får man mest energi ved at blive lyttet til, men hvis svarene er konkrete og leveret med indlevelse, så kan lytteren også bibeholde sin energi.

Man skal huske at dét, at vise interesse, er et kompliment og respekt for et andet menneske, så det skal helst gå begge veje, for at den ene ikke bliver drænet for energi.

Er man rigtig modig, så kan man også bede om spørgsmål.. ja den anden part bliver måske lidt overrasket, men et lille wakeup-call skader ingen.. på denne måde italesætter du blot at de ikke skal være nervøse for at stille dig dybere spørgsmål og at det endda ville glæde dig.


Ved ønsket om en dybere samtale kan det være en icebreaker, hvis vi også deler noget om os selv, dvs afslører noget om os selv som menneske, så folk omkring kan spejle sig.. Så har begge parter kradset lidt i facaden.

Det er hér samtalerne bliver interessante og mere meningsfulde.

Det skal ikke tolkes som at snage, men et ønske om at lære den anden bedre at kende.. At den anden part rent faktisk er værd at interessere sig for.

At være nysgerrige på hinanden, er udviklende både for venskaber og parforhold.. Ja rent faktisk alle relationer! Så tag chancen og kast et dybere emne på bordet end blot leverpostej, pynt det med varme og rummelighed, så folk ikke tror de skal til at præstere med et "korrekt svar".. Det er jo blot deres sandhed og mening, ikke nødvendigvis din.. Hurra for forskelligheden!

Vær modig, åbensindet og nyd at lære et andet menneske at kende, på en anderledes og dybere måde.


- Af Sara Maitsland


http://www.sara-maitsland.dk

 

 

 

Categories: None